Charlotte Koni Hammerskov

Ansvarlig for mødebooking og vores andre telemarketing-relaterede opgaver

Lær Charlotte at kende

Jeg elsker at tale i telefon hele dagen, og det har jeg gjort i over 10 år som professionel mødebooker. Jeg får ofte at vide, at jeg er et naturtalent til mødebooking, fordi jeg kan brænde igennem i telefonsamtaler, og fordi jeg kan tale med alle – og det er ikke en overdrivelse. Det er nok en egenskab, jeg har med fra min fortid som frisør.

Jeg brænder 100 % for, at alle vores kunder får møder med høj kvalitet og for at yde en kundeservice i top. Derfor booker jeg heller ikke møder, som ikke kan give værdi for den potentielle kunde. Vedkommende skal ganske enkelt være motiveret for mødet. Hos Excito får du ikke ”kaffemøder”, men du får derimod møder med potentielle kunder, der rent faktisk har behov for det, du sælger, og som er nysgerrig på at høre mere om, hvad du kan tilføre dem af værdi.

Vi sælger ikke dit produkt – det er din opgave at sælge. Jeg og resten af teamet booker møderne med dine potentielle kunder og sørger for gode noter i din forberedelse til mødet, så du kan brænde igennem på selve mødet med kunden.