Vi er dem, du ringer til, når kalenderen er lidt for tom. Eller når den måske er for fuld af (de forkerte) kunder.
Charlotte er kvinden, I har brug for, hvis det er tilfældet. Hun står for al jeres mødebooking, så I kan koncentrere jer om det, I er gode til. Henrik vil samtidig med glæde hjælpe jer med at afholde succesfulde salgsmøder og opbygge kompetencerne til at lukke salget, så I kan øge indtjeningen og skabe en lukrativ forretning, der giver økonomisk frihed. Vi hjælper andre virksomhedsejere med at hvile i rollen som sælgere, så de tør tage den pris, de er værd og faktisk slet ikke føler sig som sælgere, når de gør det. Fordi kunden selv efterspørger det, de sælger.
Vi hedder Charlotte og Henrik, og sammen driver vi Excito og Kundeakademiet. Læs videre for at lære os endnu bedre at kende.
For nogle år siden rykkede vi teltpælene op og flyttede hele familien til Sydeuropa. Vi var trætter af hamsterhjulet – og af, at den ene dag bare tog den anden, uden at vi havde tid til alle de ting, vi gerne ville. Tid til hinanden, vores døtre og vores drømme med Excito. Vi elsker den kvalitetstid, vi nu har sammen som familie, og vi elsker at vækste vores virksomhed sammen på vores helt egen måde.
Nu tilbyder vi vores kunder full-service inden for mødebooking og salgsrådgivning. Vi er blevet en forlænget arm til salgsafdelingerne hos flere af vores kunder, hvor vi både hjælper med mødebooking og salgstræning. Her kan du lære os begge lidt bedre at kende.
“I over 10 år har jeg arbejdet professionel mødebooking. Og jeg elsker det. Næsten lige så meget, som jeg elsker at tale i telefon med nye, spændende mennesker. Det falder mig så naturligt, og jeg kunne gøre det for evigt (det er vist en “arbejdsskade” fra mit tidligere arbejde som frisør).
Men det handler ikke bare om tom snak, varm luft og ligegyldige møder. Jeg vil kun booke de rigtige møder. For det er dem, der rent faktisk kan gøre en forskel i din forretning. Jeg fylder ikke din kalender med ligegyldige kaffemøder men derimod gode møder, der har stor sandsynlighed for at blive til reelle kunder, fordi de rent faktisk mangler det, du kan tilbyde. Jeg får kunden i din kalender, så er det dit job at sælge dit produkt eller din ydelse til kunden (eller få hjælp af for eksempel Henrik til den del). Men du vil også opleve, at dine chancer for at lukke salget på møderne bliver markant bedre, jo mere relevante møderne er.“
For det er slet ikke det, der skal til, for at du får kalenderen fyldt med kunder. Vores mål er også at lukke salg. Men vores påstand er, at der skal noget andet til, end du måske tror. De fleste har helt sikkert en idé om, hvordan en dygtig mødebooker eller sælger skal være. Men du behøver hverken have spidse albuer, være pushy eller kunne sælge sand i Sahara for at blive en eminent sælger. Vores tilgang til vores felt er, at du ikke behøver ændre på dig selv for at få succes. Vi kan derimod hjælpe dig med at booke de helt rigtige møder ind i din kalender og derefter give dig kompetencerne til at sælge på dem. Du er nødt til at være autentisk – alt andet kan din potentielle kunde mærke.
“I mere end 10 år har jeg arbejdet med kommunikationstræning, salgstræning og personlig udvikling. Og gennem de 10 år har jeg lært, at den måde, vi interagerer og kommunikerer med andre mennesker på, betyder noget. Jeg har lært mange dygtige mennesker at skabe den bedst mulige kundeoplevelse, samtidig med at de kan være sig selv i rollen som sælger. Hvis vi fokuserer på udbyttet og værdien, som vi kan skabe for din kunde, fremfor dit produkt, din ydelse og det at sælge, bliver slutresultatet langt bedre for alle parter.
Ord som “sælger” og “salg” er med tiden blevet mere og mere tabubelagt. Og jeg ka’ da heller ikke lide hardcore salg – hvis salg altså er at overbevise den anden part om at købe noget, som de dybest set ikke har behov for.
I mit arbejde med Excito, driver jeg Kundeakademiet, som er vores salgstrænings-koncept. Her uddanner vi netop mennesker med salgsansvar til at skabe de gode salgssituationer. For salget skal føles godt for sælgeren, de skal kommunikere autentisk og sidde tilbage med en følelse af, at deres produkt virkelig skaber værdi for den kunde, som de sælger til.
Igennem Kundeakademiet tilbyder vi både store og små skræddersyede forløb, kurser eller oplæg, der er tilpasset specifikt til jeres virksomhed og markedsposition, så jeres salgsansvarlige får nye værktøjer til at lukke flere salg og bliver inspireret til at forvandle deres tilgang til at sælge".
Er du i tvivl om, hvad din salgsstrategi mangler, eller hvor du bør lægge din indsats?
Vi tilbyder altid en uforpligtende samtale, hvor du kan høre vores bud på hvordan din virksomhed kan opnå jeres salgsmål.
Få en uforpligtende, afklarende samtale
Vi tilbyder altid en 100 % uforpligtende samtale, inden du beslutter dig.
Kontakt os