Henrik Hammerskov

Ansvarlig for salgstræning, personlig udvikling og ad-hoc opgaver

Lær Henrik at kende

Jeg har i mere end 10 år arbejdet med kommunikationstræning, salgstræning og personlig udvikling. Personligt er jeg meget optaget af, hvordan vores måde at kommunikere og interagere på har betydning for vores succes i salget.

Blandt andet har jeg trænet rådgivere og ledere i en lang række pengeinstitutter i kommunikation, relationsbaseret salg og personlig effektivitet. Omdrejningspunktet i min salgstræning er til enhver tid, hvordan jeg kan støtte og motivere sælgerne, så de skaber den bedste kundeoplevelse og er den bedste udgave af sig selv.

Jo mere du ved om dit produkt eller din ydelse, desto større risiko er der for, at du kan have tendens til at tale fagsprog og ”undervise” din kunde med egenskaber og generelle fordele ved dit produkt eller din ydelse. Kunne du ryge i den ”fælde”? Min erfaring er, at mange af dem, jeg træner, rent faktisk ryger i fælden meget oftere, end de selv tror!

Det er utroligt motiverende for mig, at jeg med simple værktøjer kan hjælpe dig til succes ved at vende dit fokus, så kunden er i centrum. Udbytte og værdi for kunden er omdrejningspunktet frem for dit produkt, din ydelse og dit fokus på ’at sælge’.

Jeg har I mange år også arbejdet med personlig udvikling og personlig effektivitet, der begge dele er essentielle for at få succes som sælger eller rådgiver. Min værktøjskasse består af en masse simple værktøjer og konkrete indsatser, der kan hjælpe dig til at blive den bedste udgave af dig selv og til at blive mere effektiv i hverdagen.