Onlinemøder

Lær at skabe værdifulde onlinemøder

Hvordan skaber man værdifulde onlinemøder med information, dialoger og mange deltagere? Er det overhovedet muligt? Ja, det er det! Med kompetent styring, struktur og ikke mindst forventningsafstemning kan du sagtens stable effektive og værdifulde onlinemøder på benene.

2020 var i den grad året, hvor onlinemøder slog igennem. Det er i sig selv egentligt ret interessant, for virtuelle møder er ikke et nyt koncept. Ikke desto mindre skulle der en pandemi til, før vi fik gjort onlinemøder til en fast del af hverdagen. At afholde et onlinemøde er dog ikke det samme som et fysisk møde, og du kan derfor ikke kopiere måden, hvorpå du afholder fysiske møder.

Synes du, at onlinemøder kan være en svær størrelse? Og vil du gerne blive klogere på, hvordan du afholder et godt onlinemøde? Hos Excito hjælper vi medarbejdere og ledere med at blive bedre til at brænde igennem skærmen og afholde onlinemøder, der skaber værdi for alle parter. Bliv klogere på, hvordan vi griber det an nedenfor.

Hverdagen er ændret

Onlinemøder kræver et nyt mindset

Vil du også lære at mestre dét at mødes online? Rammerne til onlinemøder er anderledes end til fysiske møder, og der bliver stillet langt flere krav til den individuelle deltager, når det kommer til koncentration, aktivitet og gejst. Som du nok allerede har erfaret, er det ikke længere bare nok at tænde for kameraet og mikrofonen. Det er nemlig både en udfordring at:

  • skabe og aflæse stemninger
  • få samtalen til at rulle
  • opbygge mødet på effektiv vis
  • få alle deltagere med fra start
  • holde dampen oppe fra start til slut
  • brænde igennem på skærmen.

Hos Excito hjælper vi derfor medarbejdere og ledere med at styrke deres individuelle kompetencer og lære, hvordan de opbygger gode, nærværende, troværdige og effektive onlinemøder. Vi giver dig dybere indsigt i de psykologiske mekanismer, som skaber tillid og tryghed, men samtidig også en dybere forståelse for, hvordan du skaber læring og udbytte i det virtuelle rum.

Der er brug for et nyt mindset, som både fastholder teamkulturen og skaber værdifulde møder og kurser – både internt og eksternt. I en workshop med Excito får du en håndfuld konkrete tips til, hvordan det nye mindset kan se ud.

Kickstart din virtuelle performance på bedste vis

Onlinemøder kræver større disciplin

Vores erfaring fortæller os, at der er langt større krav til disciplin i onlinemøder end fysiske møder. Ikke desto mindre oplever vi selv og virksomheder, at kunder og medarbejdere ganske ubevidst begynder at slække på almindelige mødeskikke. Hvorfor? Jo, fordi vi for en stund glemmer, at vi faktisk stadig sidder i et professionelt møde, eller fordi vi kan slippe afsted med det ”uden at blive opdaget”, idet det pludselig foregår online hjemme i privaten eller i et mødelokale på kontoret. Bare rolig – det er helt naturligt at falde i de fælder.

Det er dog enormt vigtigt, at vi bliver mere bevidste om at tage den samme professionalisme med ind i et onlinemødelokale som i et fysisk mødelokale. Det er eksempelvis de færreste, der vil begynde at browse på telefonen til et fysisk møde eller komme for sent, for det vil blive anset som værende uhøfligt og med mangel på respekt.  

Desværre bliver det for mange en smule nemmere at falde i netop dé fælder, når møderne foregår online. På onlinemøder er det nemlig langt nemmere at ”checke mentalt ud”, og derfor er det ikke usædvanligt, at folk begynder at tjekke mails eller browse.

Derudover falder koncentrationsniveauet også hurtigere, og det bliver sværere at holde momentum fra start til slut. Selvom koncentrationsniveauet falder, og vi har nemmere ved at gøre ting uden at blive opdaget, er det essentielt, at vi holder fast i den samme disciplin og det samme mindset som fra fysiske møder. Professionalismen skal med andre ord bestå, uanset om mødet foregår online eller fysisk.

Øg effektiviteten og spar penge

Store fordele ved onlinemøder

Der er flere fordele ved onlinemøder, og det gælder både, når vi stiller skarpt på økonomi og effektivitet. Der er for eksempel en del penge at spare ved at supplere flere af de fysiske møder med onlinemøder. Som virksomhed har man eksempelvis mulighed for at skrue ned på transportudgifterne og transporttiden.

Det er ikke usædvanligt, at nogle sælgere bruger 80 % af deres arbejdstid på rejse- og mødeaktiviteter. Forestil dig engang, hvor mange penge du kan spare bare ved at skære ned på transporttiden!

Hos Excito har vi samtidig også oplevet, at virksomhederne er langt mere effektive på onlinemøder. Folk har generelt en tendens til at fatte sig mere i korthed online, og ofte kan det også være meget lettere at komme til orde, da mødelederen sørger for, at der kun er én, der taler ad gangen. Samtidig er der heller ikke nogen, der fylder mere i rummet end andre, hvilket ofte er en udfordring i det fysiske mødelokale.  

Ud over at kunne skrue ned på transportudgifter og transporttid samt øge effektiviteten giver onlinemøder også mulighed for at:

  • holde møder på tværs af geografi og placering
  • dele filer og relevante informationer via chatfunktionen – nemt og hurtigt
  • dele skærm med hinanden i forbindelse med præsentationer.

Struktur og styring er nøglen til gode onlinemøder

Lær at facilitere værdifulde onlinemøder med Excito

Ønsker du at blive bedre til at facilitere onlinemøder? Med Excito på sidelinjen kan du løfte din egen og teamets performance online. Vi sørger for, at du og teamet bliver klædt endnu bedre på til den fagre nye verden, og I får værdifulde indsigter i:

  • hvorfor onlinemøder er vigtige
  • hvilken værdi det kan give
  • hvilke konsekvenser der er ved ikke at ride med på bølgen.

 

Hvis I skal kunne følge med jeres konkurrenter, er det nødvendigt at have særligt fokus på udvikling af kompetencer og discipliner inden for onlinemøder. Hos Excito hjælper vi med at styrke jeres kompetencer, således I kan opbygge gode, troværdige og nærværende dialoger online, hvor endemålet er, at I føler jer lige så sikre på et onlinemøde som et fysisk møde.

Workshop: Onlinemøder, der skaber resultater

Få hjælp til at brænde igennem online og lær, hvordan du opbygger en god, troværdig og nærværende dialog online. Vi tilbyder både halve og heldagsworkshops skræddersyede til den enkelte virksomhed. Og det foregår naturligvis online! Er du interesseret i at se, hvilket udbytte du får af vores workshops? Så tag et kig nedenfor.

Du får:

  • indsigt i, hvordan du skaber relationer og tillid online
  • læring i, hvordan du får budskaberne ud over stepperne og brænder igennem online
  • træning i, hvordan du leverer en god kundeoplevelse online
  • værktøjer til, hvordan du sælger ideen om onlinemøder til kunder
  • tips og tricks til, hvordan du skaber en effektiv agenda til onlinemøder
  • feedback på, hvordan du performer på onlinemøder, og hvordan du bliver endnu bedre.

 

Vores workshop er især relevant for virksomheder, som allerede er godt i gang med at afholde onlinemøder, men som gerne vil være endnu skarpere til at kommunikere og sælge virtuelt, samtidig med at den gode kundeoplevelse og nærvær er omdrejningspunktet.

Workshoppen er sammensat af lige dele teori og praktisk træning med afsæt i lige præcis din hverdag, og du får mulighed for at træne din adfærd på onlinemøder med dine kollegaer eller medarbejdere. Vi skræddersyr forløbet, så vi rammer lige præcis de udfordringer, din virksomhed og medarbejdere slås med til hverdag.

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere om vores workshop-koncept? Eller vil du gerne booke en workshop hos os? I så fald er du mere end velkommen til at kontakte os.   

Vi tilpasse os jeres behov og ønsker

Hvad kan vi hjælpe med?

E-mail permission ikon

Brænd igennem på skærmen

Er du klar til at blive udfordret på din ledelsesstil? Og ønsker du at løfte dit lederskab til nye højder? Hos Excito kan du få sparring og hjælp til at ændre din ledelsesstil i den retning, du ønsker. Gennem ledelsescoaching bliver du endnu skarpere til at tage de rigtige beslutninger.